Rom - lørdag den 07. marts 2009

Busrundtur og vandring i byen

Tilbage

Vi vågnede op til en dag, der efter vejrudsigten lovede sol og varme – og det kom til at holde stik. Morgenmaden på hotellet var der ikke noget at klage på. Vi var ellers blevet belært om, at romerne ikke sætter pris på morgenmåltidet, men her var både corn flakes, yughurt, juice, brød (og rugbrød), kager – og rigtig kaffe.

I dag skulle vi en tur rundt med en turistbus, for at fange den hurtige version af de mange historiske bygninger i Rom. Der er mange! Hele byens indre indeholder den ene flotte udsmykkede bygning efter den anden. Men de har også mange ruiner, som ikke er vedligeholdt og spørgsmålet er, om de ikke var bedre tjent med at rydde en smule op i det og få bygget noget moderne ind imellem. F.eks. Colloseum er ved at falde helt sammen men der gøres ikke noget, for at istandsætte bygningsværket og det er på en måde synd. Det kan jo gøres nænsomt. Ellers risikerer de jo, at det hele falder ned i hovedet på turisterne.

Vi tog den første tur med sådan en dobbeltdækker med åben øverste etage. Der er mindst 3 selskaber, der bejler til turisternes penge. Et enkelt af selskaberne var meget emsige og havde mange sælgere posteret rundt omkring på Termini stationen. Vi lod os overtale, da det hele skulle være så meget bedre end eks. den officielle røde bus. Vi fik en køreplan og aftalte med os selv, at vi ville tage den første og sidste tur i dag. På den måde kunne vi måske se noget af byens værker med kunstig lys. Men straks, da vi entrerede bussen, tog en kontrollør vores kort og slettede dagens sidste tur og ændrede radikalt på de seværdigheder, som bussen kørte omkring. Nuvel, vi kunne heller ikke nå den allersidste tur, for vi havde planer om at spise på restaurant la Cabonara kl. 7 om aftenen og den sidste tur startede først kl. 17:30 – 19:30. Men alligevel princippet med, at man sælger en vare, og så snart man har betalt, ændres planerne straks. Det bliver man lidt irriteret over, så prøv nu den officielle, når du kommer til Rom. De laver nok ikke sådan et nummer. prisen for en dagsbillet, er den samme. 19 Euro.

Den første tur var en lidt kold affære. Solen var ikke nået så langt op over byen, at den kunne bage på os og det blæste en kølig vind. Vi havde taget godt med tøj på men alligevel frøs vi lidt.

Tilbage ved Termini stationen 2 timer senere, var vi klar til at gøre dagens indhug i vandringens tegn. Vi kiggede først på den kirke, der lå meget tæt på vores hotel. Også et imponerende bygningsværk. Patriarcale Basilica di S. Maria hedder den. Så lykkedes det os at finde restaurant la Cabonara på gaden via Panisperna. Der var ikke åben til frokost, men vi kunne sagtens bestille bord til om aftenen. Vores frokost blev i stedet indtaget på en af de små veje op mod Nazionale. Der var ikke noget at udsætte på dagens ret, der tilfældigvis bestod af Bruchetta, Carbonara og en salat – og en kølig hvidvin. Super.

En varm tur ned af Nazionale (en af indkøbsgaderne) endte med en kop kaffe på en lille fortovsrestaurant tæt på Colloseum. Så gik turen ellers ned i de små gader mellem Nazionale og Colloseum. Og de små gyder er virkelig et besøg værd. Her er ikke så mange butikker men det virker rigtig hyggeligt og mere Italiensk end andet, vi har set i Rom. Så gå endelig på opdagelse!

Efter et stop ved Colloseum, tog vi gennem parken Parco di Triano, hvorfra der også er en god udsigt til Colloseum. Her sad mange Romere og nød det gode forårsvejr. Vi tøffede videre af gaderne og endte atter hjemme ved vores Maria kirke og et supermarked overfor. Det skulle udforskes! På hotellet kunne vi atter slappe lidt af, før vi skulle med dagens sidste bustur rundt i byen. Solen stod stadig forholdsvis højt på himlen, da bussen startede og det var faktisk først på de sidste seværdigheder, at der begyndte at være kunstig lys på. Colloseum, som vi var blevet snydt for på den første tur, var en af dem, der havde fået lys på.

Efter busturen hastede vi ned mod vores middagsaftale og vi var der punktligt. Restauranten har åbenbart en ide med, at alle skal komme samtidig og mutter i køkkenet skal nok sørge for, at holde tjenerne i familieforetagenet stangen. Flere gange var den gamle mutter ude og skynde på tjenerne, hvis de ikke havde sørget for, at gæsterne blev færdig med forretten tidsnok.

Vi bestilte (selvfølgelig) Spaghetti Carbonara til forret og atter bandede jeg over mine manglende smagsløg. Jeg havde virkelig glædet mig til at skulle smage den gode mad men det gik desværre lidt i vasken. Hovedretten bestod af tynde skiver kogt oksekød i en ostesovs. Dertil en flaske hvidvin fra Sicilien. Det er jo ikke en egn af Italien, vi er vant til at få vin fra, så det måtte vi prøve. Der var ingen tilbehør til hovedretten og det undrede vi os lidt over. Tjeneren havde åbenbart ikke foreslået os noget. Han burde jo vide, at der ikke kom tilbehør med, så vi nøjedes med at bestille brød. Og det smagte såmænd også super.

Maden blev serveret i lyntempo og vi var færdig med at spise, før der var gået en time. Det var nok lidt hurtigt efter vores mening. Hovedretten kom ind, mens vi sad med forretten. Så travlt behøver de heller ikke at have. Så bliver det efter min mening lidt for meget turist over det. Det må man kunne imødegå ved at bestille en ret af gangen. Så skulle man da gerne have lidt kontrol over tjeneren og mutter i køkkenet.

Tilpas mætte og glade for den gode madoplevelse (på trods af manglende smagsløg), listede vi hjemad mod hotellet. Vi følte allerede, at vi var godt kendt i den del af Rom. Man lærer hurtigt ”hovedvejene” at kende.

Lige ved vores hotel, fandt vi en lille fortovsrestaurant, hvor vi kunne få en kop kaffe og en lille en dertil. Den viste sig nu at være lidt større – og det var prisen vist også. Jeg tror vi nærmede os 100 kr. for 2 kopper kaffe og likører. Så var det også betalt…

Så var det ellers nat i - - - Rom.